For langt de fleste danske virksomheder så er salg til det danske hjemmemarked meget vigtigt. Lokale virksomheder satser naturligt nok på en lokal eller regional målgruppe. Dog har selv større danske eksportvirksomheder typisk en betydelig omsætning på det danske hjemmemarked. Seomondo kan med bl.a. digital markedsføring og SEO hjælper dig med at opnå større synligheder i Danmark og i udlandet.
Salg i Danmark er ofte succesgrundlaget
Har en dansk virksomhed først fået godt fat på sin danske målgruppe, så er grundlaget for en salgssucces ofte lagt. Mange virksomheder stiller sig tilfredse med at sælge lokalt, mens andre gerne vil ekspandere både nationalt og internationalt. Danmark er på mange måder et interessant marked at sælge på, bl.a. fordi købekraften er høj og indtjeningsmulighederne er gode.
Det er dog ikke kun danske virksomheder som ved det. Mange store, mellemstore og mindre udenlandske virksomheder har også fået øjnene op for det danske marked, så konkurrencen bliver løbende intensiveret. Mange udenlandske virksomheder har en konkurrencefordel ved, at de pga. billigere arbejdskraft kan tilbyde varer og serviceydelser til lavere priser end danske virksomheder kan. Danske virksomheder skal derfor ofte selv på hjemmemarkedet satse på kvalitet og design, samtidig med at omkostningerne skal holdes nede. Ligeledes er en god lokal markedsføring ofte en væsenligt faktor for en salgssucess på det danske marked.
Fakta om Danmark
Befolkning i Danmark: 5.840.045 (1. januar 2021)
Landareal: 42.947 km2 (1. januar 2021)
Befolkningstæthed: 136 indbyggere pr. km2
De 10 største byer / byområder i Danmark (1. januar 2021):
1. København (Hovedstadsområdet) 1.349.537 indbyggere
2. Aarhus 352.751 indbyggere
3. Aalborg 219.487 indbyggere
4. Odense 205.509 indbyggere
5. Vejle 116.992 indbyggere
6. Esbjerg 115.579 indbyggere
7. Randers 98.190 indbyggere
8. Viborg 96.679 indbyggere
9. Silkeborg 95.488 indbyggere
10. Kolding 93.161 indbyggere
Damarks befolkning fodelt på landsdele (1. januar 2021) sorteret efter befolkningsstørrelse:
København og omegn: 1.349.537 indbyggere - 526 km2 - 2.568 indbyggere pr. km2 - Største by: København
Østjylland: 903.974 indbyggere - 5.842 km2 - 155 indbyggere pr. km2 - Største by: Aaarhus
Sydjylland: 724.215 indbyggere - 8.781 km2 - 82 indbyggere pr. km2 - Største byer: Vejle og Esbjerg
Nordjylland: 590.439 indbyggere - 7.884 km2 - 75 indbyggere pr. km2 - Største by: Aalborg
Vest- og sydsjælland: 586.348 indbyggere - 6.418 km2 - 91 indbyggere pr. km2 - Største byer: Næstved og Slagelse
Fyn: 499.419 indbyggere - 3.481 km2 - 143 indbyggere pr. km2 - Største by: Odense
Nordsjælland: 465.887 indbyggere - 1.449 km2 - 322 indbyggere pr. km2 - Største by: Helsingør
Vestjylland: 428.074 indbyggere - 7.169 km2 - 60 indbyggere pr. km2 - Største by: Viborg
Østsjælland: 252.492 indbyggere - 809 km2 - 312 indbyggere pr. km2 - Største by: Roskilde
Bornholm: 39.660 indbyggere - 589 km2 - 67 indbyggere pr. km2 - Største by: Rønne
Danmarks befolking fordelt på regioner (1. januar 2021):
Region Hovedstaden: 1.855.084 indbyggere
Region Sjælland: 838.840 indbyggere
Region Syddanmark: 1.223.634 indbyggere
Region Midtjylland: 1.332.048 indbyggere
Region Nordjylland: 590.439 indbyggere
Kilde: Danmarks Statistik
BNP pr. indbygger i Danmark i 2020: 59.842 USD
Vækst i BNP i 2019: 3,6%
Vækst i BNP i 2020: -2,7%
Forventet vækst i 2021: 2,2%
Forventet vækst i 2022: 3,4%
Kilde: OECD
Dansk økonomi hårdt ramt af Corona
Danmark har som alle andre lande i verden været hårdt ramt økonomisk af Coronapandemien i 2020. Minusvæksten i Danmarks BNP var på -2,7% i 2020. Til sammenligning var Danmarks vækst på hele 3,6% året før i 2019. Kun fire OECD-lande nemlig Tyrkiet, Chile, Polen og Sydkorea fremviste positiv vækst i BNP i løbet af 2020. Ud af OECD's 37 medlemslande landede Danmark på en 13. plads, dvs. i den bedre halvdel af OECD-landene som klarede Corona-krisen bedst. Til sammenligning kom Sverige på 9. pladsen med -1,8% i minusvækst og Norge på 23. pladsen med -4,8% i minusvækst i 2020. Danmarks allerstørste handelspartner Tyskland oplevede et fald på hele -4,2% i BNP og det har naturligvis også haft en negativ indvirkning på dansk eksport og økonomi generelt.
Danmark stadig et af verdens rigeste lande
Selvom vi taler om økonomisk krise i Danmark pga. Corona, så er det et faktum at Danmark stadig er et af verdens absolut rigeste lande målt på BNP pr. indbygger. Ud af de i alt 37. OECD-lande, så er Danmark det 6. rigeste land lige efter USA. Rigeste OECD-land er Luxembourg, efterfuldt af Irland, Schweiz og Norge. På trods af at Corona har vendt op og ned på mange ting, så ser det ikke ud til at Danmarks plads blandt de rigeste nationer i verden er truet. Dog har den negative vækst, som Danmark og mange andre lande har oplevet i 2020, haft mange negative effekter på enkeltpersoner, firmaer og hele erhverv, mens andre har nyt godt af krisen.
Forventer positiv vækst i 2021 og 2022
Ifølge OECD's prognoser, så forventes det at Danmark i 2021 og 2022 igen er tilbage på vækstsporet. Væksten 2021 forventes at blive 2,2% hvilke selvfølgeligt er positiv efter et Corona-år med negativ. Alligevel kan man blive bekymret på Danmarks vegne, hvis man sammenligner med de øvrige OECD's landes forventninger, Danmarks forventede vækst i 2021 giver nemlig kun en placering som nr. 33 af de 37 OECD-lande. Dvs. at Danmark forventer lavere vækst i 2021 en stort set alle andre OECD-lande.
Kigger man på udsigterne for 2022, så forventes Danmarks vækst at blive 3,4%, hvilket stort set svare til den vi oplevede i 2019. Alligevel rækker den forventede vækst i 2022 kun til en placering, som nr. 33 ud af de 37 OECD-lande. Selvom prognoserne er forbundet med en stor usikkerhed, så er det økonomisk foruroligende, at Danmark ikke forventes at kunne holde de samme vækstrater, som mange af de andre OECD-lande. Det er jo netop vores nabolande og de andre OECD-lande, som vi normalt sammenligner os med.
Generelt bør danske virksomheder dog glæde sig over at den danske økonomi ser ud til at komme i vækst igen, hvilket vil være godt for omsætningen på hjemmemarkedet. Danske virksomheder bør dog også være opmærksom på, at mange andre OECD-land og andre store økonomier forventer endnu større vækst, hvilket kan give danske virksomheder gode muligheder for øget eksport.
Seomondo hjælper dig med salg og markedsføring i Danmark
Seomondo hjælper gerne danske virksomheder med at øge deres salg i Danmark. Vi kan f.eks. hjælpe dig med at få lavet en ny webshop, en ny SEO-optimeret hjemmeside og en effektiv online markedsføringskampagne. Kontakt os og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpe dig med salg i Danmark og eksport til udlandet.